Enhedslisten foreslog på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde mandag den 21. januar, at mere end 300 sider med såkaldte sproglige ændringer til kvalitetsstandarder skulle sendes tilbage til administrationen. Det blev besluttet at følge, idet udvalget vedtog at “Sagen udsættes til næste udvalgsmøde med henblik på at der kan rettes spørgsmål til kvalitetsstandard forslagene fra politisk side og administrationen kan forholde sig til spørgsmålene.”
– Kvalitetsstandarder på voksenområdet er vigtige for både ældre medborgere og voksne med handicap, siger byrådsmedlem Jan Jakobsen, der er medlem af udvalget, – og fra Enhedslistens side har vi en lang række spørgsmål, vi gerne vil have svar på, inden vi kan beslutte, om vi stemmer for ændringerne.
Samtidig mener Enhedslisten, at der er alt for kort tid til at både politikere og råd kan sætte sig ind i de ofte omfattende materialer, man skal udtale sig om eller beslutte.
– Det er ikke rimeligt, fortsætter Jan Jakobsen, der på vegne af Enhedslisten adskillige gange før i byrådssalen har påtalt de korte frister til at sætte sig ind i komplekse sager.
– Vi oplever det som en forventning om, at både råd og politikere siger ja uden reelt at vide til hvad. Det vil Enhedslisten gøre op med. Vi bliver alt for ofte gidsler i ændringer, som vi sagligt ikke kan nå sætte os ind i – og det er ikke sundt for demokratiet. Desuden er det os som politikere, der står med ansvaret, når der er noget galt med de beslutninger, der bliver truffet. Det er helt fair, men så kræver det også, at vi har tid til at sætte os ind i det.
Som eksempler på nogle af de spørgsmål som Enhedslisten rejste på udvalgsmødet var, at det i kvalitetsstandard for boligændring fremgår, at blandt de hjælpemidler, der blandt mur- og nagelfast ikke længere nævnes som eksempler på, hvad der bevilges, er greb og faste udendørs ramper.
– Såvidt jeg kan gennemskue er dette ikke kun en sproglig ændring, siger Jan Jakobsen. – Derfor er vi nødt til at spørge om, hvorfor disse to iøvrigt ganske væsentlige foranstaltninger er gledet ud. Det er muligt, at der er en god forklaring på det, men den må vi så kende før vi kan tage stilling til det.
Et andet eksempel er, at der i “Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse” nu er føjet ind under borgerens ansvar, at “møde stabilt og til tiden…”.
– Tilføjelsen her er stabilt og det er vi betænkelige ved. Netop når det drejer sig om borgere, der er i beskyttet beskæftigelse er der mange individuelle forhold, der spiller ind. I de tilfælde kan ordet stabilt dække over mange betydninger og giver derfor ingen mening. Det skal aftales i forhold til den enkelte borger, siger Jan Jakobsen. – Men igen: måske er der en fornuftig forklaring, men så skal vi kende den.
– Nogle vil naturligvis mene, at vores betænkeligheder er ordkløveri. Til det kan jeg kun sige, at det mest er blandt de mennesker, der tror, at de er meget langt fra at komme i berøring med det sociale system.
– De borgere, der reelt har behovet og skal kunne argumentere kraftigt for selv de mest åbenlyse indsatser, ved godt, hvordan det er at blive affejet med, at der ikke er noget, der taler for at man fraviger kommunens generelle serviceniveau. Det er netop det serviceniveau, kvalitetsstandarderne beskriver. Derfor er det vigtigt, at både relevante råd og politikere har tiden til at sætte sig ind i de muligheder, vi giver borgerne, og at de ikke forringes uden at vide det, slutter Jan Jakobsen.
