Af Jan Jakobsen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted
Det nye Danmarkskort for omgørelser og hjemvisninger af ankeafgørelser er kommet. Der er af administrationen lavet en opgørelse over, hvordan den ser ud for Ringsted kommune for 2018 – og til sammenligning for 2017. Opgørelsen er foretaget for børnehandicap og voksenhandicap- og er iøvrigt også delt ud på 3 udvalg i Ringsted, som arbejder med Serviceloven: Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.
I og med at undersøgelserne handler om året før, kan man godt betegne det som ren historie. Men det er en historie, det alligevel er til at blive klog af. Vi kan nemlig følge og sammenligne tallene med foregående år og se, om der har været en positiv udvikling. Altså om der er bedringer, når det gælder omgørelser og hjemvisninger af de ankesager, der har været behandlet fra Ringsted kommune i 2018.
Dette blogindlæg koncentrerer sig om området børnehandicap, fordi det stadig er der, det ser værst ud. På voksenhandicapområdet ser det knapt så slemt ud, hvis man kigger alene på procenter. Der er dog også her anledning til bekymring, hvis man ser på de faktiske tal. I 2017 var der i 2017 21 ankesager. I 2018 kun 2. Her kan vi med rette stille spørgsmålet: giver borgerne op?
Lad det være sagt med det samme: der er ingen positiv udvikling at spore, hvis vi kigger på omgørelsesprocenterne på børnehandicapområdet trods det, at der er arbejdet intensivt med området.
I 2017 fik Ringsted kommune stadfæstet 48% af afgørelserne på børnehandicapområdet. 52% blev omgjort, idet 30% blev ændret og 21% blev hjemvist.
I 2018 fik Ringsted kommune stadfæstet 38% af afgørelserne på børnehandicapområdet. 62% blev omgjort, idet 14% blev ændret og 48% blev hjemvist.
Når en sag bliver ændret, så er det fordi Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Når en sag bliver hjemvist, så er det fordi der for eksempel mangler væsentlige oplysninger, som Ankestyrelsen ikke selv kan indhente. I det tilfælde sender Ankestyrelsen sagen tilbage til kommunen. Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
Sagt på pænt dansk betyder hjemvisning, at der er alvorlig sjusk i sagsbehandlingen – og det er mere end fordoblet fra 2017 til 2018. Man kan sige, at der er færre ændringer i “første hug” (ændret fra 30% i 2017 til 14% i 2018), men reelt ved vi ikke om nogen af disse sager efter fornyet sagsbehandling reelt er ændret. Det giver nogle “mørketal” hvor vi stadig reelt ikke ved noget om de virkelige forhold.
På børnehandicapområdet er antallet af sager, der er anket i Ringsted kommune, faldet fra 33 sager i 2017 til 21 i 2018.
Det er ikke et nødvendigvis et udtryk for større tilfredshed med sagsbehandlingen i Ringsted kommune blandt forældrene. Det kan også være et udtryk for, at de giver op. Ganske enkelt har så svært ved at få tingene til at hænge sammen, at man opgiver at bruge tid på en anke.
I Enhedslisten er vi meget bekymrede over situationen. I den sagsfremstilling, der præsenteres for Ringsted kommunes politikere, står der:
”Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 41 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser”
Dette er naturligvis rigtigt, at statistikken for Danmarkskortet kun behandler en ganske lille del af de kommunale afgørelser. Men det er jo ingen garanti for, at der ikke kan være noget galt med de afgørelser, der ikke indgår i statistikken. Tværtimod – for hvis man læser Ankestyrelsens praksisundersøgelser, vil man opdage, at en meget stor del af disse undersøgelser, viser at mængden af fejl i sager som ikke ankes, stort set er den samme som i sager, der ankes. Vi kan ikke vide om det også er forholdet i Ringsted kommune – det er ikke blevet undersøgt, men i Enhedslisten har vi en bekymring for at der også i Ringsted kommune laves alt for mange fejl som ikke opdages og derfor ikke rettes. At der i Ringsted er et antal mørketal, der reelt efterlader et antal borgere uden den nødvendige hjælp de har brug for.
Det er også det billede, der tegner sig, hvis man følger med i Facebookgruppen “Bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed”, som i valgkampen også stod bag kampagnen #enmillionstemmer. En kampagne, der viste, at en million mennesker er berørt af handicap i Danmark – og udgjorde en væsentlig faktor, da der skulle stemmes.
I Enhedslisten i Ringsted er vi ikke i tvivl om, at kampagnen #enmillionstemmer satte sine spor både på de politiske partiers interesse for handicapområdet og på den entusiasme, der fra forældregrupper blev lagt på at stille spørgsmål til politikerne. Der blev rundt om i landet også holdt en del møder i dagligstuer, hvor politikere kom i dialog med forældre til børn med handicap.
Også på Folkemødet 2019, der lige er slut, var der større opmærksomhed på handicapområdet end tidligere. Der er ingen tvivl om, at aktivistiske pårørende bag kampagnen #enmillionstemmer og den efterfølgende reminder “vi er her stadig”, har sat skub i hele området.
Tilbage står, at der i Ringsted kommune er nogle grimme tal på bundlinien, som vi politisk ikke kan sidde overhørigt. Heller ikke med de sædvanlige politiske undskyldninger, at det jo tager tid at ændre sådanne tal. Der er faktuelt sket et skred i Ringsted det sidste år. Landsgennemsnittet for omgørelser på børnehandicap er i 2018 47%, mens den for Ringsted kommune er 62%. Det er helt uacceptabelt. Selv om ændrede afgørelser holder sig på 14%, som landsgennemsnittet, så er der sket et voldsomt skred i hjemviste sager.
Vi skal ikke give administrationen ro. Det skylder vi alle de forældre, der nu er holdt hen i de sidste halvandet år og som er ved at miste modet. Både fordi de mangler ressourcerne til at holde sammen på deres skrøbelige familier og samtidig kaste sig ud i tidskrævende ankesager. Vi kan ikke give administrationen ro, for der er en tydelig mangel på fokus på at belyse sagerne godt nok inden der bliver truffet afgørelser. Det er værd at huske på i denne forbindelse, at de tal vi kender, kun gælder de sager, der rent faktisk bliver anket.
En anden praksisundersøgelse Ankestyrelsen udgav juni 2018 vedrørende merudgifter til børn og unge, viser, at 18 ud af 50 sager ville være hjemvist – hvis forældrene altså havde anket sagerne. Det svarer til 36% – et foruroligende tal. Ikke mindst hvis man ganger det op med det antal sager, Ankestyrelsen rent faktisk hjemviste til Ringsted kommune i 2018. Værd at bemærke i denne sammenhæng er også, at praksisundersøgelsen bl.a. hæfter sig ved, at i 18 ud af de 50 sager har kommunen i afgørelsen eller dele af afgørelsen ikke foretaget en konkret og individuel vurdering. Det er et af de punkter Enhedslisten i Ringsted har haft meget fokus på, når vi har haft kvalitetsstandarder til behandling i byrådet.
Der er flere spor i dette, som vi fra Enhedslisten vil forfølge i denne sag:
- Er der ansat sagsbehandlere nok til det faktuelle sagspres? Vi hører jo at der nu er fuldt besat på stillingerne i børnehandicap. Men noget kan jo tyde på, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at gå i dybden med sagerne når hele 62% bliver hjemvist. Er der grund til i en periode at øge antallet af sagsbehandlere?
- Har de ansatte sagsbehandlere tilstrækkelige erfaringer og kompetencer til at dække området eller er der brug for at klæde dem bedre på til opgaven? Fra andre kommuner ved vi, at der er helt nyuddannede, der bliver sat på så komplekse opgaver uden den tilstrækkelige støtte og supervision.
- Et tredie spørgsmål kan være, om borgerne virkelig er så tilfredse med afgørelserne på voksenhandicap, at kun to ønsker at klage – eller befinder så mange borgere sig i en afmagtssituation, der er så alvorlig, at de ikke magter at klage? Er det tilfældet, håber vi ikke at nogen politiker kan leve med den situation, men også ønsker, at vi finder en løsning på, hva vi så gør ved det.
Der kan også være andre forklaring, men så må vi have svesken på disken og ikke så meget snakken udenom.
