Af Jan Vagn Jakobsen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Mandag 11. juni blev en mindeværdig dag i Ringsted byråd. Det var dagen, hvor det for første gang lykkedes at få et borgerdrevet forslag hele vejen ind i det lokale politiske system.
Det drejer sig om Mona Musses forslag om, at byrådet skal sætte fokus på jobs på særlige vilkår – altså de problemer, der opstår, når mennesker med funktionsnedsættelser ikke kan vinde indpas på arbejdsmarkedet.
Forslaget har på kort tid opnået langt mere end de nødvendige 300 stemmer. Reelt udløb fristen for at indsamle de nødvendige stemmer først en uge efter forslaget blev behandlet i byrådssalen.
I Enhedslisten er vi af flere grunde er glade for, at forslaget er nået ind i byrådssalen og skal videre til en yderligere kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vi har længe har savnet en reel lokal debat om de udfordringer, der er i at få mennesker med funktionsnedsættelser ind på arbejdsmarkedet. Det til trods for, at opgangstider får hjulene til at køre nok så lystigt i Danmark.
Situationen kræver ekstra fokus, fordi Ringsted ikke på nogen måde placerer sig positivt blandt de kommuner, der gør en indsats. Man kunne i byrådssalen høre Mazlum Öz bruge de samme tal, som Danske Handicaporganisationer har brugt i deres opgørelse af ledigheden blandt fleksjobbere. Tal, der placerer Ringsted blandt de 20 kommuner, der har flest ledige fleksjobbere i Danmark.
Det er en uholdbar situation. Stadig flere visiteres til fleksjob uden at der kommer nye fleksjobs til i det fornødne omfang. Der kommer en pukkel af fleksjobbere uden arbejde, hvis vi ikke gør en ekstraordinær indsats for at skabe såvel private som offentlige fleksjobs og andre typer jobs på særlige vilkår.
Hvor arbejdsevnen er lille, er opgaven også at få de mennesker videre til førtidspension, så man i det mindste er sikret et anstændigt livsgrundlag. Er arbejdsevnen så lille, handler det om pension medmindre vedkommende selv har et ønske om arbejde. Et problem er, at begrebet arbejdsevne ikke er særligt velbeskrevet i vores nuværende lovgivning. Det giver et stort spillerum for de enkelte kommuner til selv at tolke på hvad en rimelig arbejdsevne er. Det har alt for ofte medført nogle desværre groteske fortolkninger af arbejdsevne.
Nu er opgaven for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at finde en fornuftig model for den videre debat. Samtidig er der masser af inspiration at hente rundt om i landet til indsatser, der kan øge jobskabelsen betydeligt. Det er også en del af opgaven at indhente denne viden om, hvordan andre kommuner gør.
I Enhedslisten har vi ingen intentioner om alene at begrænse indsatsen til at bringe Ringsted på linje med landsgennemsnittet, som Mazlum Öz antydede i sit indlæg i byrådssalen. Vi vil bringe Ringsted endnu længere ned når det gælder mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Og vi mener, at muligheden er der, hvis vi sætter skub i samarbejder på tværs og inddrager brugerne i langt højere grad. Allerede ved at tænke i samarbejde om f.eks. socialøkonomiske virksomheder ville vi kunne komme langt. Det er dog desværre et faktum, at det er der ikke meget fokus på, når alt gøres snævert op i kroner og øre.
Vi vil gerne advare imod at lægge sig fast på tal for beskæftigelsen af mennesker med særlige behov, der bygger på benchmarking og gennemsnit af arbejdsløsheden blandt fleksjobbere, som nævnt i byrådssalen. Både behov og muligheder rækker langt videre og det giver derfor ingen mening med så uambitiøse mål. I sidste ende handler det ikke om tal, men om mennesker og om mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. For sådan er det ikke i dag. I dag risikerer man at lande på en kontanthjælpslignende ydelse, der giver voldsomme økonomiske bindinger – og er uden udsigt til at komme videre.
Der kan ske jobskabelse på særlige vilkår gennem offentlige og private samarbejder, hvis vi ser mere på medarbejdernes særlige behov. Alene i den sidste uge har der lokalt vist sig muligheder for at tænke anderledes ved at inddrage jobskabelse på særlige vilkår i hjemtagelsen af madservice. I Enhedslisten mener vi, at alt for mange muligheder forpasses, fordi vi mangler blik for, hvordan vi finder løsninger, der tør gå nogle skridt videre.
Der er god grund til at tænke i gode redskaber til at få mennesker med nedsat funktionsevne i arbejde. Det handler om at sikre livskvalitet enten gennem arbejde eller førtidspension – eller begge dele. Det er en sag, der er forankret i kommunen. Vi gør allerede en god indsats med f.eks. Café Ingeborg, men vi mangler at få det skaleret op og suppleret med privat/offentlige samarbejder, der kan øge mængden af arbejdspladser på særlige vilkår i mange afskygninger.
Nu skal vi finde en fornuftig model for debatten og en strategi for, hvordan vi får beskæftigelse og pension bedst muligt ind i de kommunale sammenhænge, som er vores chance for at løse dem. Det er i kommunen, opgaven er forankret, og kommunen, der først og fremmest har ansvaret for initiativer, der skaber de nødvendige jobs. Det handler om at bruge vores ressourcer bedst til gavn for både borgere og lokalsamfund.
En del af det er også at sikre, at mennesker ikke bliver en arbejdskraft, der kun er en reserve, der ryger ind og ud alt efter konjunkturernes svingen. Mange er sårbare og har brug for stabilitet – også i arbejdslivet.
Det fokus, der allerede nu er på ledigheden blandt mennesker med funktionsnedsættelser og på at skabe jobs på særlige vilkår i Ringsted kommune, har givet anledning til, at Enhedslisten har stillet nogle konkrete spørgsmål til vores administration i maj måned. Spørgsmålene lyder som følger:
- I forbindelse med afskaffelsen af dækningsafgiften var det et håb, at virksomhederne ville tage et ekstra socialt ansvar. Er der nogen konkrete tal, der underbygger, at der reelt er kommet flere i beskæftigelse på særlige vilkår på denne baggrund?
- Hvad er nettotilgangen af fleksjob i Ringsted kommune pr. år inden for de sidste 5 år? Opgørelsen ønskes for såvel kommunalt som private jobs (Nettotilgang defineret som nyoprettede fleksjob minus afgang af tidligere oprettede)
- Hvad er tilgangen af personer, der er visiteret til fleksjob i Ringsted kommune pr. år inden for de sidste 5 år?
- Hvor lang tid er en fleksjobber i gennemsnit ledig inden der sker en ansættelse i et fleksjob?
- Hvor mange kommunale enheder har inden for de sidste 5 år søgt specifikt efter personer til ansættelse på særlige vilkår enten til varetagelse af bestemte jobfunktioner eller et bestemt antal timer? Det ønskes udspecificeret på enheder.
- Hvor mange private virksomheder har inden for de sidste 5 år søgt specifikt efter personer til ansættelse på særlige vilkår enten til varetagelse af bestemte jobfunktioner eller et bestemt antal timer? Det ønskes udspecificeret på antal forskellige virksomheder og gennemsnitlige antal personer pr. virksomhed.
- Hvor mange jobs inden for punkt 5 og punkt 6 er oprettet i hhv socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomisk lignende (kommunale) virksomheder/enheder?
- Hvad koster en person, der venter på et fleksjob og således er på ledighedsydelse i gennemsnit kommunen pr. år?
- Hvad koster en person, der er i arbejde som fleksjobber i gennemsnit kommunen pr. år?
I et foreløbigt svar fra administrationen fremgår det blandt andet, at der er tale om et ret omfattende arbejde, idet flere af oplysningerne ikke kan trækkes via eksisterende registrerede data. Derfor vender man hurtigst muligt tilbage med besvarelsen.
Det er langt fra alle relevante spørgsmål vi kommer rundt om. Der er brug for endnu mere viden for at kunne skabe et overblik over situationen. Det er den allerførste opgave og den er relevant at få taget ordentligt fat på nu. Derfor glæder vi os til at komme i gang.
