Enhedslisten Ringsted forlod torsdag aften forhandlingerne om Ringsted Kommunes budget 2024.
Baggrunden er, at der var lagt op til massive besparelser på det kommende budget – indenfor alle områder. Men især det specialiserede område ser ud til at skulle holde for. Personer med handicap, personer med psykisk sygdom m.fl. står nu overfor at skulle få væsentligt forringede levevilkår.
“Ikke kun det specialiserede område står over for besparelser og nedskæringer, hedder det fra Henrik Kjær og Mona Musse fra Enhedslisten i Ringsted. “Også daginstitutionsområdet, skoleområdet, ældresektoren og det tekniske område bliver ramt. Vi ved endnu ikke, hvor meget det kommer til at gå ud over enkelte områder, men der er forslag til besparelser på alle områder.”
“Der skal findes i omegnen af 30 mio. kr. for at for tingene til at hænge sammen alene på driften,” siger byrådsmedlem Henrik Kjær. “Hertil kommer anlægsområdet, der dog ikke er lige så hårdt ramt. Og ingen taler skattestigninger eller genindførelse af dækningsafgiften, som ellers kunne løse en del af problemet.”
Oveni dette kommer, at de spidsfindige regler omkring servicerammen betyder, at de stigende udgifter på det specialiserede område “fortrænger” (som de kalder det) 60 mio. kr. på de øvrige serviceområder. Hvert eneste år. Det betyder, at der igen lægges i kakkelovnen til nye massive besparelser på det specialiserede område i de kommende år.
Ringsted Kommune har på mange måde godt styr på økonomien. Herunder også udgifterne til det specialiserede område.
Men den snævre kommuneaftale mellem KL og regeringen samt regeringens politik, hvor man hellere vil give skattelettelser til de velbjergede, end penge til basal velfærd i kommunerne, sætter snærende grænser for, hvad vi som kommune kan gøre. Det kommunale selvstyre er reelt sat ud af kraft. Selvstyret består i at, regeringen siger “Skær!”, og kommunen spørger: “Hvor dybt?”.
“Enhedslisten i Ringsted kan ikke deltage i budgetforhandlingerne på denne præmis. Vi opfordrer også alle socialt ansvarlige partier til at puste til det ulmende kommunale oprør, der er nødvendigt, hvis velfærdsstaten skal bevares og ikke erstattes af en konkurrencestat, hvor de svageste synker til bunds og de rigeste skummer fløden,” slutter Henrik Kjær og Mona Musse.
