Velfærden i Ringsted er truet

Valgdebat – Dagbladet Ringstedsiderne 3. november

Ringsted: Velfærden i Ringsted er truet. Også på ældreområdet. Alvorligt endda. Der er ikke skåret på ældreområdet i kommunen i de senere år, men antallet af ældre er steget. Og skulle budgettere tage højde for dette – ja, så mangler der 2,2 mio. kr. i budgettet, svarende til seks ansatte.

Denne udvikling fortsætter i årene fremover. Heldigvis kommer der flere og flere ældre. Det er jo et udtryk for at vi lever længere og er mere raske. Men først og fremmest er det udtryk for, at de store årgange, der blev født i 30’erne og 40’erne nu er ved at blive gamle.

Skal serviceniveauet på ældreområdet i 2022 holdes på samme niveau som i 2016 skal det tilføres området mere end 21 mio. kr.Det er rigtig mange penge.

Enhedslisten mener derfor at det er både socialt og økonomisk uansvarligt, når et flertal i Byrådet har fastholdt en afvikling af dækningsafgiften. Her kunne en del af pengene de kommende år været hentet.

Byrådsflertallet skylder en forklaring på, hvor de vil hente pengene. For de mener vel ikke, at ældreområdet skal betale?

Henrik Kjær

Spidskandidat for Enhedslisten