Byen er for mennesker – ikke for biler

Byen skal være til at bo og arbejde i – der skal være plads til børn, fællesskaber og samvær. Derfor skal der laves rum i byen – hvor man kan være og hvor man kan opholde sig.

Heldigvis er Ringsted kommune godt i gang. Projektet med at indrette torvet på en anden måde, med plads til ophold og leg er et godt eksempel.

Men både i Benløse og Ringsted Syd kan der gøres mere for at udvikle gode byrum.

Det er en rigtig god ide at tænke gode rum med plads til fællesskab sammen med klimasikring, som det er gjort ved etableringen af Benløse bypark og Ringsted Torv.

I Ringsted Syd er der også brug for at udvikle gode byrum. Her er Campus-området et oplagt sted at skabe et byrum for de unge.

Vi vil også foreslå at nye boligområder bliver helheder med det bedst mulige grundlag for fællesskab: De enkelte boligbebyggelser skal opføres som overskuelige mindre enheder, hvor der f.eks. er beboerhus og rekreative friarealer.