Hvilken slags landbrug vil vi have i Ringsted?

Søndag 22. april holder Enhedslisten endnu et brunchmøde i Ringsted Kulturhus. Denne gang er temaet landbrug. Vi får et oplæg fra vores folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen, der er Enhedslistens fødevare- og fiskeriordfører og selv uddannet økologisk landmand.

Der er lagt op til en god debat om landbrugets lokale vilkår og muligheder, idet vi også har fået tilsagn om, at Klaus Hansen, lokal landmand og byrådsmedlem for venstre, gerne vil deltage i debatten.

Det giver mulighed for med lokalt islæt at nå vidt omkring emner som mere økologi, lokal produktion og afsætning, tilgængelighed omkring landbrugsarealer og kommunens rolle – og begrænsede muligheder.

Brunchmødet finder sted søndag 22. april kl. 10-12 i Ringsted Kulturhus, Søgade 3, 4100 Ringsted. Det koster 30,- kr. at deltage i brunchen. Tilmelding og betaling skal ske senest onsdag 18. april pr. MobilePay på tlf. 2380 1108. Tilmelding kan også ske pr. mail til [email protected].