En finanssektor, der tjener samfundet

Brunchmøde med Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted søndag 16. december i Ringsted.

Hvidvask af penge i den store stil, skattefusk og en ødelæggende finanskrise.

Finanssektoren er med god grund upopulær i denne tid.

Men hvad er baggrunden for at finanssektoren er blevet en latent trussel mod samfundet, og hvordan kan vi inddæmme truslen og skabe en finanssektor der tjener de mange og ikke bare en hovedrig elite.
Det er emnet, når Enhedslisten i Ringsted afholder brunchmøde med Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted har som Økonomi- og erhvervsordfører for Enhedslisten tidligere krævet konsekvenser for de storbanker, der har medvirket til at svindle for milliarder og havde 25. september erhvervsministeren og skatteministeren i samråd om sagen.

Pelle Dragssted mener slet ikke at det slutter her. Nu venter der et juridisk efterspil, som kan få store konsekvenser for Danske Bank. Men der bør også følge et politisk efterspil.

– Vi bør diskutere, om vi fortsat bør have banker, der er så store som Danske Bank, og som ved deres uansvarlige adfærd kan udgøre en trussel mod samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, eller om de for eksempel bør splittes op i mindre enheder, sagde Pelle Dragsted i forbindelse med høringen.

Brunchmødet finder sted søndag den 16. november kl. 10-12 i Ringsted Kulturhus, Søgade 3.

Det er gratis at deltage i selve mødet, men ønsker man at spise brunch, koster det 30,- kr. Tilmelding nødvendig grundet begrænset antal pladser. Tilmeld til Ebba Lawaetz på mail ebba.lawaetz@gmail.comeller SMS til 2380 1108 senest torsdag 13. december. Husk at angive om der ønskes brunch.