Vi har klokket i det

I går bragte vi på Enhedslisten i Ringsteds hjemmeside en artikel om dobbelt husleje for ældre og handicappede borgere, der er i midlertidig ophold på på plejecentre. Det er ikke rigtigt, at man betaler dobbelt husleje. Man betaler et beløb, der dækker kost, rengøring og tøjvask efter plejehjemmets gældende takster. Vi er ganske enkelt nødt til at beklage, at vi har udtrykt os forkert, siger Jan Jakobsen, der er Enhedslistens medlem af Ældre- og Genoptræningsudvalget.

Ringsted kommunes praksis for indkøb til ældre skal undersøges

En udtalelse om indkøb for ældre fra Ankestyrelsen glæder Enhedslisten i Ringsted. Vi har et stort ønske om, at det nuværende praksis bliver lavet om. Som det er nu er, får ældre kun hjælp til bestilling af varer og ikke selve indkøbene. Det skaber mange problemer for ældre og borgere med handicap. Det er gode grunde til at det skal laves om, siger byrådsmedlem Jan Jakobsen.