Budgetforlig betyder en fleksjobkonsulent mere

Enhedslisten er med i det budgetforlig, der blev endeligt vedtaget på byrådsmødet i går aftes.

I forliget indgår blandt andet, at der ansættes yderligere en fleksjobkonsulent for at på flere fleksjobbere i arbejde.

I den anledning siger Enhedslistens byrådsmedlem Mona Musse:

-De fleste borgere med handicap KAN og VIL have et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men det kræver, at der er en rummelig arbejdsgiver, der giver disse borgere mulighed for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Lad os sikre værdighed for alle disse mennesker, og lad os sætte fokus på folk med særlige vilkår. En fuldtidsstilling  kunne for eksempel deles ud på flere personer med handicap.

De skal også have en chance.

For alles skyld og for samfundets skyld.